UDTALELSE FRA MEDARBEJDERE
MICHAEL LANGSØ, BYGNINGSMALER
Hvorfor er du glad for at arbejde for Kvalitetsmaleren?
For mig handler det om den gensidige respekt, der er imellem de ansatte og ledelsen. Det er en rar arbejdsplads, og man kan sige, hvad man har af tanker. Ledelsen er ikke nødvendigvis enig, men man kan få en god dialog.
Det jeg godt kan lide ved Kvalitetsmaleren er, at vi hele tiden arbejder på at holde fast i standarderne og de grundlæggende malerarbejdsgange, selvom vi skal være hurtigere. Der er et stort fokus på, at kvaliteten skal være i orden.
Firmaet har jo haft 50 års jubilæum, så der er en stor erfaring i virksomheden, men det er også et moderne firma, som hele tiden tilpasser sig moderne arbejdsgange.
Det er også en arbejdsplads, der er vekslende. Jeg har stort set arbejdet med alle typer opgaver inden for malerbranchen. Jeg synes også godt om, at det er en større virksomhed, så man arbejder sammen med forskellige kollegaer.
Vi er en tre stykker, som har været her over 30 år, og andre har været her i 10 og 20 år. Nogle gange går der flere år imellem, at vi er på samme projekter, men når det sker, er der altid en god stemning, og vi løser opgaverne og får tingende til at gå op.