top of page
Trappe malet af Malerfirmaet Svend Aage Sørensen
Garanti hos Danske Malermestre

SERVICE OG GARANTI TIL PRIVATE

Hvis du som privatperson ønsker at få malet af os, har vi en garantiordning gennem Danske Malermestre, som vi er medlem af.

Danske Malermestre sikrer, at hvis du oplever, at opgaven ikke er tilfredsstillende udført, så vil de gennemgå malerarbejdet og vurdere, om det skal laves om.

 

Danske Malermestre skriver:

Det forpligter at yde kvalitet. Alle medlemmer af Danske Malermestre er derfor omfattet af Håndværkets Ankenævn og Danske Malermestres garantiordning, der har til formål at sikre kunderne et håndværksmæssigt korrekt udført malerarbejde.

Lever malerarbejdet af en eller anden grund ikke op til Deres forventninger, har De adgang til at indbringe sagen for Håndværkets Ankenævn. Ankenævnet vil i første omgang give Danske Malermestre 4 uger til at løse sagen. Hvis ikke det lykkes, vil Ankenævnet tage stilling til sagen.

 

Får De medhold i Deres klage, er vores medlem forpligtet til at efterkomme Ankenævnets afgørelse.

Hvis vort medlem mod forventning ikke retter sig efter Ankenævnets afgørelse, vil Danske Malermestres garantiordning sørge for, at eventuelle mangler ved arbejdet udbedres uden omkostninger for Dem.

Garantiordningen dækker dog kun op til 100.000 kr. i udbedringsomkostninger og kun, hvis der klages over arbejdet, inden der er gået et år fra det er faktureret til Dem.

 

Vi er stolte af at kunne fortælle, at det er yderst sjældent, at der rejses garantisager over for medlemmer af Danske Malermestre.

 

Læs garantiordningens vedtægter her.

 

bottom of page